Forside

Velkommen til N.P. Rostrup & Strandvejens Bedemand

  Et trygt sted at mødes i en svær stund

Vi er 2 professionelle bedemænd, der er klar til hurtigt at yde rådgivning og hjælp ved et dødsfald i familien.
Nu kan vi tilbyde at enten at holde et møde hos Dem, vi kører ud i hele Storkøbenhavn og Nordsjælland, eller vi kan afholde en samtale på et af vores kontorer i henholdsvis Hellerup, Herlev eller Frederiksberg.
N.P. Rostrup & Strandvejens Bedemand har overtaget Bedemanden på Frederiksberg, Nyelandsvej 12, 2000 Frederiksberg – bag ved Frederiksberg Centret. Telefon 38190270 og 38190715. Her sidder Andrè Wargin, som altid vil gøre sit yderste, for at støtte og rådgive, når en familie har behov for det. Han har stor viden og erfaring fra bankverdenen, hvor han tidligere har været rådgiver og filialdirektør.

Vi lægger vægt på den personlige og direkte rådgivning med kunden og lytter til kunden for at få alle detaljerne med. Efter mødet følger vi op på tingene hurtigst mulig.
Der laves altid et prisoverslag til familien.

Info in English

Ved samtalen skal der bl.a. tages stilling til om det skal være en bisættelse eller en begravelse, det skal arrangeres på en værdig og pæn måde i afdødes ånd. Måske er der skrevet Min Sidste Vilje, det vil være en god hjælp.
Der kan aftales, hvornår der skal tages afsked på hospital eget hjem  eller plejehjem. Efter familiens ønsker kontakter vi præsten og kordegnen for at få fastsat højtideligheden.
På familiens vegne bliver der aftalt en samtale med præsten, hvis der skal være en højtidelighed. Sammen med præsten vælges der 3-4 salmer, hvis der er specielle ønsker om musik, kan det aftales.
Til samtalen kan det evt. være en god idé at tage et billede med af afdøde.

En digital fuldmagt skal underskrives af anmelder, som skal være nærmeste slægtning. Når højtideligheden er aftalt med bedemanden, registrerer han på nettet igennem “Borger.dk”, hvad der aftalt.
Kordegnen i afdødes sogn, får i første omgang sagen via nettet. Når kordegnen har godkendt det, bliver det mailet videre til Skifteretten, kirken, præsten, folkeregistret, kirkegården, banken, anmelder og alle relevante myndigheder.
Skifteretten retter herefter henvendelse til anmelder af dødsfaldet eller dens advokat for et møde eller pr. telefon, for klarlægge, hvem der skal arve efter afdøde. Ved samtalen kan vi kontakte Skifteretten for at høre om der er skrevet testamente.
Der underskrives ansøgning om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark, Sygeforsikringen Danmark og begravelseskasser m.v.

Vi rådgiver omkring valg af kiste, urne, gravsted, gravsten, kistepynt, dekoration, krans, dødsannonce m.v. Vi kan henvise til advokat, ejendomsmægler og antikvar der er kan vurdere og rydde et dødsbo som vi kan anbefale.

Bisættelse

Ved en bisættelse skal der vælges en gravsted på en kirkegård til en urne. Det kan enten være en askefællesgrav/ukendtes grav, kendt fællesgrav med gravsten eller et gravsted med en hæk omkring og gravsten.
Der kan også aftales at asken skal spredes over åbent hav.

Begravelse

Ved en begravelse skal familien vælge et gravplads på mindst 3 kvadratmeter til afdøde. Her skal der ligeledes vælges en gravsten i de fleste tilfælde.

I begge tilfælde skal familien tale med kirkegården vedrørende køb, beplantning og vedligeholdelse af gravstedet. Vi kontakter gerne kirkegården og en stenhugger på familiens vegne.

Begravelse eller bisættelse uden præst

Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken eller andet trossamfund eller afdøde/familien har fravalgt præsten, hjælper vi med at få arrangeret en ceremoni eller afsked. Det kan enten være fra et hospitalskapel eller et kirkegårdskapel.

N.P. Rostrup & Strandvejens Bedemand

Adresser på vores kontorer:

Runddyssen 3 A,
2730 Herlev
Telefon: 7020 1092

Herlev

Strandvejen 72
2900 Hellerup
Telefon: 7020 1092

hellerup1

kontakt(a)np-rostrup.dk

CVR: 32561926

Vi har døgnservice så De er velkommen til at ringe, når De har et behov.

Vi servicerer hele storkøbenhavn og nordsjælland samt afholder gerne samtalen hos Dem.